Annonce
Er kommet alvorligt til skade
Alvorlig ulykke på landevej
En person er kommet alvorligt til skade efter en trafikulykke på Hejnsvigvej i Bække.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Der er netop nu spærret i begge retninger som følge af ulykken.
Annonce
- Der er tale om en varebil og en personbil, som er impliceret. Pågældende der er værst tilredt er kørt til Kolding Sygehus, og modparten skal også til Kolding sygehus, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til Newsbreak.dk.
Fik beskeden på stedet
De pårørende til personen, der er alvorligt tilskadekommen fik beskeden på en ærgerlig måde.
Annonce
- De ankommer til stedet, og får så beskeden der, siger vagtchefen.
Der vil være spærret på strækningen frem til indsatsleder og bilinspektør er færdige med deres arbejde.