Annonce
Elever kan få fravær selvom de dukker op
Nu tæller mentalt fravær i timerne med
Himmelev Gymnasium ved Roskilde har strammet sine retningslinjer op til det nye skoleår.
Hvis ikke eleverne er aktive i timerne, vil de blive registreret som fraværende.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Annonce
Årsagen til den skærpede linje er, at for mange lærere har oplevet situationer, hvor elever har været mentalt fraværende fra undervisningen.
Det fortæller gymnasiets rektor Johnny Vinkel til mediet.
Lærerne har blandt andet oplevet tilfælde, hvor elever i stedet for at deltage i undervisningen har brugt hele moduler på at handle på internettet, siger han.