Eksplosion i højt tårn

Borgere i Aalborg blev vækket af kæmpe-brag tidligt fredag morgen

Nordjyllands Beredskab rykkede ud til eksplosionen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Borgere i den østlige del af Aalborg blev tidligt fredag morgen vækket af et kæmpe-brag.

En eksplosion i et godt 25 meter højt tårn hos Aalborg Portland var årsag til den tidlige morgenvækning.

Det er formentligt støv inde i tårnet, som er eksploderet, oplyser Nordjyllands Beredskab.

Står der stadig

Ifølge nordjyske.dk står tårnet stadig oprejst efter eksplosionen. Men der har været brand flere steder inde i tårnet.

Ingen personer kom til skade ved eksplosionen, som skete ved 03-tiden.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Beredskab. Men deres telefon virker ikke.

Powered by Labrador CMS