Efterlyst med navn og billede for skrækkelig forbrydelse

Er mistænkt i en sag om frihedsberøvelse og vold mod en kvinde, som han tidligere har været kæreste med

Offentliggjort

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu den 40-årige Bo Peter Nørup Jensen fra Mørkøv. 

Han er mistænkt i en sag om frihedsberøvelse og vold mod en kvinde, som han tidligere har været kæreste med. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Midy- og Vestsjællands Politi.

Det var tirsdag aften, at politiet blev tilkaldt til en adresse i Mørkøv, hvor en kvinde skulle have været frihedsberøvet gennem længere tid og udsat for forskellige former for grov vold, før det lykkedes hende at tilkalde hjælp. 

Særdeles grov sag

"Der er tale om en særdeles grov sag, hvor vi gerne vil have fat i den mistænkte så hurtigt som muligt. Vi har forsøgt at finde på anden vis men uden held. Derfor går vi nu ud med hans navn og billede i det håb, at offentligheden kan hjælpe os", siger politikommissær Kim Lech. 

Har man viden om, hvor manden befinder sig, så bedes man ringe til politiet på telefonnummer 114. 

Kvinden har efterfølgende været behandlet på sygehuset, men hun er nu udskrevet igen. 

Den 40-årige Bo Peter Nørup Jensen kan være kørende i en sort BMW M3 cabriolet med nummerpladen DS 50 856.

Det er den 40-årige Bo Peter Nørup Jensen fra Mørkøv, som politiet efterlyser.
Powered by Labrador CMS