Efterlyst for gaderøveri

Politiet leder efter tre personer, som er mistænkt i en alvorlig sag

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved du noget? Tip os her

Københavns Politi efterlyser tre mænd, som er mistænkt for at stå bag et gaderøveri på Nordre Fasanvej på Frederiksberg. 

Det skete søndag den 9. oktober klokken 5.40, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet. 

Tævet og frarøvet

Ofret var steget af en metro, og han blev herefter overfaldet af tre personer, som tildelte ham spark og slag samt tog hans Rolex-ur. 

De tre mistænkte have angiveligt fulgt efter ham i metroen. 

Har man oplysninger om de efterlyste eller sagen generelt skal man kontakte Københavns Politi på telefon 114. 

Disse tre personer er efterlyst af politiet i forbindelse med et gaderøveri på Frederiksberg.
Disse tre personer er efterlyst af politiet i forbindelse med et gaderøveri på Frederiksberg.

SÅDAN BESKRIVES DE EFTERLYSTE

A: Mand, 25-30 år, 165-175 cm høj, almindelig til spinkel af bygning, anden etnisk baggrund end dansk, brun i huden, kort mørkt hår med høje tindinger.

Han var iført mørkebrun frakke med længde til lige over knæene, mørk skjorte, sorte jeans, lyse strømper og mørke sko. Han røg en cigaret.

B: Mand, 20-25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, mørkt tæt hår, mørkt kraftigt fuldskæg.

Han var iført en blå og sort jakke med hætte mrk. The North Face, mørkegrå bukser (muligvis cargo), hvide kondisko af mrk. Nike.

C: Mand, 20-25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, anden etnisk baggrund end dansk, brun i huden, kort mørkt hår friseret mod venstre side, kortklippet fuldskæg.

Han var iført en sort jakke/bluse, mørkegrå jeans og hvide sko.

Kilde: Københavns Politi
Powered by Labrador CMS