Efterlyst for drabsforsøg

Flere andre er allerede fængslet

Det denne mand, politiet efterlyser for drabsforsøg.
Det denne mand, politiet efterlyser for drabsforsøg.
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet efterlyser den 35-årige Stefan Tahir Gaardboe Danielsen, som er mistænkt i en sag om drabsforsøg.

Det oplyser Nordjyllands Politi. 

Drabsforsøget er sket den 2. marts 2022 klokken 00.47 på Abildgårdsvej i Frederikshavn. 

Her blev en 25-årig mand fra Frederikshavn stukket med kniv i lysken og slået i hovedet med et slagvåben.

- Vi har p.t. fængslet tre andre personer i sagen, men denne 35-årige mand er også mistænkt i samme sag. Han er i forvejen eftersøgt i vores systemer, og nu går vi så også ud med denne offentlige efterlysning i håb om, at andre kan give os et praj om, hvor han opholder sig, forklarer politikommissær Peter Skovbak fra Efterforskningscenter Frederikshavn, Nordjyllands Politi.

Peter Skovbak oplyser, at den efterlyste er tilmeldt en adresse i Aalborg, men at han også kan opholde sig andre steder.

Signalement: 35 år gammel, 183 centimeter høj og almindelig af bygning. Han er lys i huden og har lyst, kort hår.

Han har tatoveret bogstaverne LTF på halsen og har også tatoveringer på armene.

Oplysninger til Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS