Annonce
Efterlyst for brandstiftelse: Har du set ham?
Politiet efterlyser en mand for brandstiftelse i Silkeborg
Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at finde en ukendt gerningsmand, som er mistænkt for at have sat ild til en kundevogn med affald i Silkeborg.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Manden skulle være kravlet over et hegn til en affaldsgård den 29. maj mellem klokken 2.45 og 3.30.
Annonce
Her fandt han en kundevogn med affald, som han formentligt hældte brandbar væske ud over og antændte. Han stillede herefter kundevognen under et halvtag til en parkeringsplads ved Resedavej 39.
Stedets videoovervågning viser, at han ankom til fods og forlod stedet til fods.
Hvis man har oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.