Efterlyser mand og kvinde

Efter et indbrudsforsøg og et indbrud har politiet nu efterlyst to personer med billede

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand og en kvinde bliver nu efterlyst af Midt- og Vestjyllands Politi, som mistænker dem for at stå bag et indbrudsforsøg i Holstebro.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse. 

Ringede på døren

Den 6. april ringede en ung kvinde på døren til en villa på Søbreden i Mejdal ved Holstebro. Mens hun gjorde det, gik en maskeret mand om på husets bagside og kiggede ind af vinduerne. 

Da han forsøgte at bryde en terrassedør op, gik husets alarm i gang og de stak begge af fra stedet i en sort stationcar. 

Indbrud senere på dagen

Der blev senere samme dag begået indbrud i en villa på vejen, hvor en sort stationcar også blev observeret. 

Hvis man har informationer om, hvem de to personer er, eller yderligere oplysninger om sagen, skal man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114. 

Det er disse to personer, politiet efterlyser.
Det er disse to personer, politiet efterlyser.

SÅDAN SER DE UD

A

Kvinde
14-18 år
155-165 cm
Almindeligt til kraftigt bygget
Langt, mørkt, glat hår
Lys hud
Havde grå eller lyseblå trøje på, blå cowboybukser og sorte sko.

B

Mand
25-35 år
180-190 cm
Almindeligt bygget
Lys hud
Bar handsker
Havde grå hættetrøje, sorte bukser og sorte sko på.

Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi
Powered by Labrador CMS