Efterlyser mand for vold mod par
Politiet efterlyser nu en person med billede, som politiet mener har relation til en voldssag
En mand gik amok, da et par kom cyklende på Kulturbroen mellem Aalborg og Nørresundby natten til lørdag.
Sådan skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Blokerede vejen
Her havde fire mænd stillet sig op for at blokere vejen, men herefter stoppede de tre af dem.
Den sidste af de fire endte mænd endte ifølge politiet med at tildele den 24-årige mand på cyklen adskillige slag i ansigtet.
- Vi skal have fat i gerningsmanden, så vi kan få stillet ham til ansvar for sine handlinger. Vi har ikke optagelser af selve voldsepisoden, men vi har sikret videoovervågning fra området og har billeder af den formodede gerningsmand, siger politikommisær Simon Hjorth Jacobsen.
Søger vidne på cykel
Politiet mener blandt andet at en kvindelig cyklist har været vidnet til hændelsen.
Hvis man har informationer om overfaldet eller kan genkende den efterlyste, skal man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.