Efterlyser ham for røveri
Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mand i en røverisag.
Københavns Politi efterlyser nu en mand, som det mistænker står bag et røveri på Restaurant Puk på Vandkunsten 8 i København K.
Røveriet fandt sted den 8. september omkring klokken 22.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Annonce
Her truede han personalet til at udlevere et kontantbeløb. På vej ud af restauranten skubbede han en af gæsterne og truede ham med en flaske.
Vidner satte efter gerningsmanden, men han slog ud efter en af dem. Derefter lykkedes det ham at flygte fra stedet.
Københavns Politi opfordrer personer med oplysninger i sagen til at henvende sig på telefon 114.