Efterlyser disse to mænd

Politiet har brug for borgernes hjælp til at finde dem

Offentliggjort Sidst opdateret

Nordsjællands Politi efterforsker i øjeblikket en række indbrud og har i den forbindelse brug for borgernes hjælp til at finde ud af, hvor to personer opholder sig.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den ene er en 34-årig lithauisk mand, 177 cm høj, spinkel af bygning med måne. Han mistænkes for at have begået en række indbrud i Værløse i juli måned.

Den anden er en 28-årig lithauisk mand, 182 cm høj, almindelig til muskuløs af bygning. Han har et stort ar i højre side af ansigtet og en modermærke på venstre side af halsen. Han mistænkes for at have begået flere indbrud i Værløse og Gentofte i august sidste år samt i juli måned i år.

Arbejder måske sammen

Det kan ikke afvises, at de to mænd arbejder sammen.

Indtil videre er der dog ikke noget i Nordsjællands Politis efterforskning, som tyder på dette.

Borgere, som har set en eller begge mænd, eller som har kendskab til, hvor de opholder sig, bedes kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114.

De to mænd som Nordsjællands Politi efterlyser.
De to mænd som efterlyser.Nordsjællands Politi
Powered by Labrador CMS