Annonce
Efterforskning af dødfunden trækker ud
Ligsyn over dødfunden i Hundested finder sted tirsdag
Det kommer til at trække ud med at fastlægge dødsårsagen fra sagen i Hundested i Nordsjælland.
Her arbejdede betjente og teknikere i flere timer lørdag efter fundet af en død person i et hus i et boligkvarter i Hundested.
Lørdag aften blev sagen af Nordsjællands Politi betegnet som et mistænkeligt dødsfald.
Annonce
Ligsyn næste uge
Søndag oplyser Nordsjællands Politi, at der tidligst kan holdes ligsyn tirsdag med henblik på at fastslå en dødsårsag.
Til B.T. siger vagtchef hos Nordsjællands Politi Sebastian Føns, at der ikke umiddelbart er tegn på, at der er sket en forbrydelse i forbindelse med fundet af den døde.
Annonce
Han ønsker fortsat ikke at oplyse køn og alder på den dødfundne person.