Efterforsker voldtægt af ung kvinde
Politiet er i øjeblikket til stede
Fredag morgen er poltiet rykket massivt til stede på Kastetvej i Aalborg.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Efterforsker voldtægt
Årsagen skyldes, at politiet i øjeblikket efterforsker en voldtægt, som har fundet sted tidligt fredag morgen.
Her var en ung kvinde på vej hjem fra byen omkring klokken 04.00-04.30, hvor hun blev væltet omkuld af en ukendt gerningsmand og blev efterfølgende udsat for voldtægt.
Ikke yderlige oplysninger
- Den unge kvinde sidder i øjeblikket til afhøring hos os – og vi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder i denne alvorlige sag. Derfor kan jeg udtale mig yderligere detaljerne, og hvad der er sket. Det er det, som vi nu skal have undersøgt, udtaler politikommissær og efterforskningsleder Lene Madsen.
Politiet modtog anmeldelsen fredag morgen klokken 06.20.
Nordjyllands Politi hører gerne fra dig, hvis du har set noget eller har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på 114.