Efterforsker fortsat ung kvindes død efter studenterfest

Her er de foreløbige konklusioner i sagen

Offentliggjort

Der er fortsat ingen afklaring på, om den 21-årige kvinde, der søndag blev fundet død efter en studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus ved Ribe, døde efter en ulykke eller der ligger et strafbart forhold bag.

Det oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi mandag morgen til TV 2-

Politikredsen efterforsker stadig bredt for at afklare de nærmere omstændigheder bag dødsfaldet.

Søndag meldte politiet dog ud, at der ikke umiddelbart er noget der tyder på, at der ligger en strafbar handling bag.

Det skete efter et retsligt ligsyn på stedet. Men politiet afventer fortsat de sidste undersøgelser samt venter på en obduktion.

Det var efter en studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus ved Ribe den 21-årige kvinde søndag blev fundet død.
Powered by Labrador CMS