Efterforsker et mistænkeligt forhold
Politiet massivt til stede
Sydøstjyllands Politi er torsdag aften ved at efterforske et mistænkeligt forhold i Horsens.
Det skriver vagtchefen på X.
- Vi er til stede i det centrale Horsens ved Rædersgade og Allegade, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold, skriver vagtchefen.
Medfører gener
Politiet er klar over, at deres tilstedeværelse midt i byen giver gener.
- Vi er bevidste om, at det medfører gener, men opfordrer til at følge politiets anvisninger på stedet og vise hensyn overfor de der arbejder på stedet, skriver vagtchefen.
Klokken 22.26 ophævede Sydøstjyllands Politi afspærringerne af Allegade og Rædersgade.
- Vi arbejder dog fortsat på stedet og borgere bedes respektere vores henvisninger på stedet, skriver vagtchefen på X.
Vi har nu ophævet afspærringen på Allegade og Rædersgade i Horsens. Vi arbejder dog forsat i området, og henstiller forsat til, at respektere afspærringer og henvisninger på stedet. #politidk
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) September 7, 2023