Annonce
Efter tisse-påtale: Betjent fik knytnæve i ansigt
En fuld mand røg op i det røde felt, da en politibetjent bad ham stoppe tisseriet, og hamrede et knytnæveslag i betjentens ansigt
Da to betjente opdagede, at en fuld mand stod og tissede op ad nogle cykler bag Magasin i det odenseanske natteliv, blev det påtalt.
Den ene af betjentene viste den 25-årige mand sit politiskilt og bad ham stoppe tisseriet.
Det skriver Fyens Amts Avis.
Annonce
- Han vender sig så om og knalder et knytnæveslag i hovedet på betjenten, fortæller Hans Jørgen Larsen, vagtchef hos Fyns Politi, til Fyens Amts Avis.
Sigtet for vold
Den 25-årige blev anholdt, og han fik lov til at sove sin brandert ud i politiets varetægt.
Annonce
Manden er efterfølgende blevet sigtet for vold mod polititjenestemand.
Betjenten kom ikke alvorligt til skade, men det var en rystende oplevelse, lyder det fra vagtchefen.