Dum gentagelse: Så røg bilen
En 29-årige mand står nu uden bil efter en ærgerlig gentagelse
Der var meget galt, da en 29-årig mand blev stoppet på Svingelsvej i Nakskov.
Som regel plejer betjente som det første at bede om at få lov til at se et kørekort - men ikke engang det kunne den 29-årige præstere.
Nuppet flere gange
Annonce
Det var nemlig taget fra ham, og han var siden da blevet nuppet flere gange bag rattet.
Derfor besluttede betjentene at tage bilen fra ham.
Ikke nok med, at førerbeviset manglede, det gjorde også bilens retsmæssige nummerplader, som i stedet var udskiftet med et sæt stjålne.
Annonce
Endnu en sigtelse
Samtidig mistænkte betjentene, at den 29-årige var påvirket, og han blev derfor taget igennem en narkotest, som han så at sige bestod.
Han fik derfor oveni også en sigtelse for narkokørsel.