Du skal IKKE reagere inden 24 timer
Fupmail vil have dig til at indtaste dine NEmID-oplysninger
'Vi har registreret usædvanlig aktivitet på din NemID-konto. For at beskytte dit NemID mod uautoriseret brug, har vi midlertidigt suspenderet dit NemID.'
Sådan starter en af de fup-mails, der i øjeblikket florerer i danske mailbokse.
Men selvom du bliver bedt om at verificere din konto inden 24 timer ved at indtaste dine NemID-oplysninger, så lad for alt i verden være! Du risikerer nemlig at blive svindlet godt og grundigt.
Forsøg på at sprede panik
Det slår hjemmesiden 'mit-digitale-selvforsvar.dk' fast og giver samtidig en beroligende melding:
'Sådanne korte tidsfrister er ofte svindlernes forsøg på at sprede panik hos modtageren, så du glemmer at tænke dig om.
Klik ikke på links i sådanne mails, og slet dem hvis du får dem', lyder det gode råd.
Du kan se et eksempel på en af de mails, der udelukkende er lavet for at svinde sagesløse her under.