Annonce
Dreng faldet ned ad skrænt
Drengens tilstand er endnu ukendt
En teenager er søndag formiddag rullet ned ad en skrænt i Ekkodalen på Bornholm.
- Han er rullet 10-15 meter ned ad skrænten, siger vagtchef ved Bornholms Politi Anders Knudsen til Newsbreak.dk.
Teenagerens tilstand er endnu ukendt.
Annonce
- Vi ved det ikke, for han er på vej til hospitalet nu, fortæller vagtchefen til Newsbreak.dk.
Dårlige adgangsforhold
Der har været højderedning til stede for at hjælpe med redningen af drengen, da han var endt et sted med dårlige adgangsforhold.
Annonce
- Vi har ikke den helt store opgave derude, det er Beredskabsstyrelsen, der har stået for det meste. Vi assisterer bare, siger Anders Knudsen.
Anmeldelsen kom klokken 11.50.