Dramatisk redningsaktion

Mand falder i kornsilo

Offentliggjort Sidst opdateret

FÅ DIREKTE BESKED OM ULYKKER, TRAFIK OG KRIM

Download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

En mand er onsdag morgen blevet reddet op, efter han var faldet i en kornsilo, hvor han hurtigt begyndte at synke i. 

Ulykken skete i den lille by Ting Jellinge mellem Slagelse og Næstved. 

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Nyheder.dk. 

I korn til halsen

Derfor blev politi og brandvæsen lynhurtigt kaldt til stedet for at redde ham.

- Han falder i en mindre kornsilo i en lagerbygning. Og han står ret bogstaveligt talt i korn til halsen, mens en anden ringer efter hjælp, siger vagtchef Lars Denholt til Nyheder.dk. 

Manden kom ret hurtigt op fra siloen, og han var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. 

Ikke alvorligt

- Han er blevet kørt til kontrol og der er umiddelbart ikke sket nogen alvorlige skader. Det er ikke helt ufarligt. Det kan godt give en trykken for brystkassen, siger vagtchefen. 

Der er ikke tale om en arbejdsskade, lyder det fra politiet. 

En mand måtte reddes op fra en kornsilo.
Powered by Labrador CMS