Dramatisk nyt i kidnapningssag
Politiet finder lig i sag om forsvunden milliardærarving
Politiet i Memphis har fundet et lig under efterforskningen af milliardærarvingen Eliza Fletchers forsvinden.
Moderen til to blev tvunget ind i en sort firehjulstrækker tidligt fredag morgen og er ikke set siden.
- Vi har fundet et lig. Identifikationen af vedkommende og dødsårsagen er ikke bekræftet på nuværende tidspunkt, så vi efterforsker stadig. Vi vender tilbage lige så snart, vi har nyt at fortælle, skriver politiet på Twitter.
At 5:07 pm, officers in the 1600 block of Victor located a deceased party. The identity of this person and the cause of death is unconfirmed at this time. The investigation is ongoing.
— Memphis Police Dept (@MEM_PoliceDept) September 6, 2022
Once additional information is available, we will provide an update. pic.twitter.com/LwnCdCYz1z
Politiet har sigtet den 38-årige Cleotha Abston for at have bortført Fletcher.
Fjernede blodspor
Han har forsøgt at fjerne blodspor fra Fletcher fra den firehjulstrækker, hun blev tvunget ind i, og overvågningsvideoer viser ham tvinge Fletcher ind i bilen.
Han har ikke udtalt sig til politiet, så det er uvist, hvad der er sket med Fletcher, og om han eventuelt har medskyldige.
Efter at den 34-årige kvinde blev tvunget ind i bilen, holdt den stille i fire minutter, og politiet ved ikke, hvad der skete i dette tidsrum.
CNN har haft adgang til dokumenter, der viser, at Fletcher blev påført alvorlige skader i firehjulstrækkeren.
Skulle arve milliarder
Eliza Fletcher er barnebarn af grundlægger af computerfirmaet Orgill, der ifølge Forbes ligger nummer 143 på listen over de største private virksomheder i USA.
Dermed står Eliza Fletcher til at arve en ganske stor sum penge. Der er tale om milliarder.