Annonce
Dramatisk blænde-kamp endte med spritkørsel
Et noget aparte scenarie udspillede sig natten til fredag i Odense
En kamp med lys endte med en sigtelse for spirituskørsel.
Det oplyser Fyns Politi i sin døgnrapport.
Kort efter midnat på Rugvang i det nordvestlige Odense kom to bilister op at toppes.
Annonce
Chaufføren af en personbil havde blændet en anden bilist med sit lange lys.
Han blinkede tilbage.
Det fik første-blænderen til at tage fat i armen på chauffør nummer to, der i den forbindelse kunne lugte, at det ikke blot var kraftigt lys, men også alkoholdunste, der kom hans vej.
Annonce
Han meldte derfor sagen til politiet, der fik stoppet den lugtende og blinkende bilist.
Han blæste alkometeret over det tilladte.