Annonce
Drama: Kørt til Riget efter knivstikkeri
Politiet forventer, at anholdt 23-årig mand fremstilles for en dommer lørdag. Han sigtes for forsøg på drab
En mand er blevet såret af knivstik i Næstved sidst på eftermiddagen. En formodet gerningsmand er anholdt af politiet, der sigter ham for forsøg på manddrab.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Offeret i sagen er mand på 31 år. Han behandles fredag aften på Rigshospitalet, men efterforskningslederen kender ikke nærmere til hans tilstand.
Annonce
Kender hinanden
Forbrydelsen er sket på en adresse i Dyssegårdsparken, hvor den 31-årige bor. Anmeldelsen kom lidt før klokken 17.
- De har et forudgående kendskab til hinanden, siger lederen af efterforskningen, Stine Stenbæk, om de to mænd.
Annonce
Den anholdte er 23 år. Fredag aften er han endnu ikke blevet afhørt, men det forventes, at han vil blive fremstillet for en dommer lørdag.