Annonce
Drama: Elev fanget i tørretumbler
Det må have været en noget ubehagelig oplevelse, en elev havde
En elev på Eriksminde Efterskole i Odder blev søndag formiddag hjulpet fri af Østjyllands Brandvæsen, efter at være blevet fanget i en tørretumbler.
Det skriver Stiften.dk.
Måtte skilles ad
Annonce
Kun elevens hoved og arme var synlige, mens resten af kroppen var fanget inde i maskinen.
Brandfolkene måtte skille tørretumbleren ad for at befri eleven, hvilket tog omkring 20 minutter.
Elevens årsag til at bevæge sig ind i tørretumbleren står hen i det uvisse.
Annonce
Kom ikke til skade
Og det er uklart, om det var resultatet af en udfordring fra andre elever.
Eleven kom ikke til skade under hændelsen, bekræfter operationschef Brian Arendtsen fra Østjyllands Brandvæsen.