Drama: Efterforsker fortsat dødsfald
Bornholms Politi forventer at kunne fortælle yderligere klokken 13
Opdatering klokken 14.55: Undersøgelserne er nu afsluttede. Politiet afventer resultaterne, der sammen med kommende obduktioner skal belyse hændelsesforløbet.
Opdatering klokken 12.55: Kriminalteknikere og retsmediciner er ankommet til øen og starter nu deres undersøgelser. Den videre efterforskning i løbet af formiddagen har ikke kastet yderligere lys over sagen, oplyser politiet.
Torsdag ved middagstid blev en 60-årig mand og en 75-årig kvinde fundet døde på Provstegade 7 i Rønne på Bornholm.
Det er dog endnu ikke lykkes politiet at finde den endelige årsag til, hvorfor de to personer gik bort. Derfor efterforsker politiet fortsat sagen.
Det skriver Bornholms Politi på Twitter.
'Bornholms Politi arbejder fortsat efter, at der ikke er tale om en forbrydelse, men dette skal de kommende undersøgelser og den videre efterforskning be- eller afkræfte,' skriver de.
Kriminalteknikere og retsmediciner tilkaldt
I forbindelse med efterforskningen har politiet valgt at tilkalde kriminalteknikere og retsmediciner, som skal forsøge at klarlægge årsagen.
Politiet oplyser i samme ombæring, at de vender tilbage med en ny opdatering i sagen torsdag klokken 13.00.
Bornholms Politi arbejder fortsat efter, at der ikke er tale om en forbrydelse, men dette skal de kommende undersøgelser og den videre efterforskning be- eller afkræfte. Vi har pt. ikke yderligere, men vender tilbage med en opdatering kl. 13.00.
— Bornholms Politi (@BornholmsPoliti) March 3, 2022