Dræbt mens hun lå i sengen

Mand på 44 år er fundet skyldig i drab med kniv. Han nægtede sig skyldig

Drab på kvinde i landsbyen Skalkendrup giver fængsel i 12 år til 44-årige mand
Drab på kvinde i landsbyen Skalkendrup giver fængsel i 12 år til 44-årige mand
Offentliggjort Sidst opdateret

En mand er onsdag blevet idømt fængsel i 12 år, oplyser Retten i Svendborg.

Han er fundet skyldig i at have dræbt sin jævnaldrende kæreste med kniv i landsbyen Skalkendrup.

Forbrydelsen skete om morgenen 9. december sidste år. Kvinden blev dræbt, da hun lå i sengen.

Ifølge anklageskriftet blev offeret påført flere stik eller snit med kniven mod hovedet, halsen og kroppen.

Under sagen har den nu dømte, der er 44 år, nægtet sig skyldig.

- Jeg kan simpelthen ikke huske det. Jeg er helt blank. Men jeg tror, jeg gik op for at vække hende, og jeg husker, at jeg så en masse blod i sengen, har manden ifølge regionalmediet fyens.dk forklaret.

Powered by Labrador CMS