Dræbt kvindes søn er død

Hans liv kunne ikke reddes

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter drabet på den 37-årige gravide kvinde i Holbæk blev barnet reddet og bragt til behandling på sygehuset. 

Barnet er nu afgået ved døden under indlæggelsen på Rigshospitalet.

Den dræbte kvinde var altså gravid, da hun torsdag den 3. november 2022 om aftenen blev overfaldet og stukket med kniv foran det plejehjem på Samsøvej i Holbæk, hvor hun arbejdede. 

Resolut førstehjælp

Resolut førstehjælp reddede barnet, men moderen afgik ved døden kort efter ankomsten til sygehuset.

Barnet var skrøbeligt og blev indlagt på sygehuset, da barnets tilstand var behandlingskrævende.

Drengen afgik ved døden tirsdag eftermiddag klokken 14.44. Hans liv stod ikke til at redde, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har ikke yderligere kommentarer i sagen, oplyser vicepolitiinspektør Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Vicepolitiinspektør Kim Løvkvist fortæller om anholdelsen i drabssagen fra Holbæk på et pressemøde i Roskilde mandag den 7. november 2022.
Vicepolitiinspektør Kim Løvkvist fortæller om anholdelsen i drabssagen fra Holbæk på et pressemøde i Roskilde mandag den 7. november 2022.
Powered by Labrador CMS