Annonce
Dræbt i voldsom frontalulykke
29-årigh mand har mandag mistet livet i en voldsom trafikulykke
En 29-årig fører af en varebil er mandag blevet dræbt i en frontalulykke med en lastbil.
Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Det var mandag formiddag lastbilen og varebilen kørte frontalt sammen på Rute 6, Køgevej ved Roskilde - mellem Roskilde Lufthavn og Snoldelev.
Annonce
Vejen blev efterfølgende spærret og en bilinspektør tilkaldt.
Frem til lidt over klokken 14 var vejen spærret.
Pårørende er underrettet
Annonce
De pårørende til den 29-årige afdøde fører af varebilen er ifølge politiet underrettet.
Den 29-årige mand kom fra Amager.
Årsagen til ulykken kendes ifølge politiet endnu ikke.