Dræbt i ulykke
Kørte over for rødt og ind i anden bil
En 85-årig mand er død i en trafikulykke ved Oksbøl nordvest for Esbjerg.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til Newsbreak.dk.
Ulykken skete klokken 16.01.
Kørte sammen i kryds
Den døde mand kørte over for rødt i krydset Blåvandvej - Vejers Havvej.
Han kørte med lav hastighed og stødte ind i en anden bilist.
Den anden bilist slap fra ulykken uden fysiske skader.
Mistanke om sygdom
De pårørende er underrettet.
Der er mistanke om, at manden kan være død af sygdom, som han blev ramt af umiddelbart inden ulykken
Der blev tilkaldt en akutlægehelikopter, men den nåede ikke at komme i brug, da manden blev erklæret død på ulykkesstedet.
Bilinspektør undersøger stedet
Der er tilkaldt en bilinspektør, der skal undersøge ulykkesstedet og de to biler.
En bilinspektør rekvireres ved meget alvorlige trafikulykker og dødsulykker.