Annonce
Dræbt i ulykke
Døde på stedet under overhaling
En 34-årig mand fra Møn er død i en trafikulykke mandag aften.
Ulykken skete klokken 20.07 på Grønsundvej i Lendemarke på Møn.
Den 34-årige mand kom kørende på en motorcykel og forsøgte at overhale en forankørende bil, der i samme moment svingede til venstre.
Annonce
Dræbt på stedet
Motorcyklisten mistede herredømmet over motorcyklen og væltede.
Manden blev erklæret død på stedet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Annonce
De pårørende er underrettet.