Dræbt i togulykke
En person blev kørt ned af et tog
Opdateret klokken 10.55: Politiet har afsluttet deres arbejde, og togene kører igen.
Personen, som torsdag morgen blev ramt af et tog ved Køge Nord Station, er fundet død.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Rednings- og undersøgelsesarbejde er stadig i gang på jernbanesporet ved Karlslunde.
Sammen med DSB arbejder politiet på at få passagerer ud af toget, der holder uden for perronen.
Togene holder stille
Der kører i øjeblikket ingen tog på strækningen mellem København H og Køge Nord Station, oplyser DSB på deres hjemmeside.
InterCity- og InterCityLyn-tog kører til og fra Ringsted via Roskilde. Og skal man til/fra Køge Nord, henvises der til S-tog og de øvrige tog.
En del tog mellem Nykøbing F og Østerport er desuden aflyst.
Rejsende mellem København H og Køge Nord kan tage S-tog.