Dræbt i mundbinds-skænderi

Et mundbind var i centrum, da meningsudvekslinger udviklede sig til drab

En diskussion om et mundbind endte med at koste en 41-årig amerikaner livet. Foto: Henning Bagger
En diskussion om et mundbind endte med at koste en 41-årig amerikaner livet. Foto: Henning Bagger
Offentliggjort Sidst opdateret

En diskussion om et mundbind endte fatalt for en kassedame i USA.

Det skriver CNN.

41-årige Laquitta Willis, der arbejdede i en købmandsforretning nær Atlanta, blev skudt af den 30-årige Victor Lee Tucker. 

Årsagen til drabet skal findes i Tuckers mundbind.

Kom tilbage og skød

Politiet melder ikke noget om, hvad der helt præcis blev diskuteret, men Tuckers mundbind var emnet.

Han forlod butikken uden at købe noget, men kom tilbage igen kort efter.

Her trak han sin pistol uden tøven og skød Laquitta Willis.

Fortsatte skyderiet

Tucker var dog ikke færdig med at affyre sin pistol. 

En ældre politimand, der havde det overordnede ansvar for sikkerheden i butikken, skød mod Tucker, som svarede tilbage med flere skud.

De overlevede begge, og der kom ikke andre alvorligt til skade.

Powered by Labrador CMS