Dræbt i helt grusom ulykke
Hel lufthavn i sorg efter forfærdelig dødsulykke
En kvindelig bagagearbejder har lidt en forfærdelig død i Louis Armstrong New Orleans Airport i Louisiana, skriver flere amerikanske medier.
Den unge kvinde, 26-årige Jermani Thompson, døde, mens hun pligtopfyldende passede sit arbejde med at få de rejsendes bagage ud til flyene.
Hun arbejdede ved kuffertbåndet, der kører kufferterne ud til flyene, og på en eller anden måde kom hendes lange, smukke hår i klemme i maskineriet, og hun blev trukket med.
Lufthavnen og politiet har af hensyn til de pårørende ikke udpenslet skaderne, men man kan levende forestille sig skalpering og det, der er værre.
Sønderknust
Faktum er, at Jermani Thompson døde af sine skader.
Hele lufthavnen er i sorg, og hendes chef udtaler.
- Vi er sønderknust, og vi støtter hendes familie og venner så godt vi kan.
Hun var min lille pige
Thompsons svigerinde, Nichole Branch, er stadig i chok:
- Det er så uvirkeligt. Hun gik bare på arbejde so alle andre dage, og nu kommer hun aldrig hjem mere.
Jermani Thompsons mor mindes også sin elskede datter.
- Hun elskede basketball. Hun var min lille pige. Alle elskede hende, siger moderen Angela Dorsey.