Dræbt af snefræser
En person har mistet livet i en snefræser-ulykke i Oslo
En tragisk ulykke i bydelen Hovseter i Oslo har kostet en person livet tirsdag formiddag.
Personen havnede af uvisse årsager under en snefræser, som var koblet på en traktor.
"Den tilskadekomne person er blevet erklæret død af sundhedspersonale på stedet," skrev Oslos Politi i et tweet klokken 10.13.
Politiets indsatsleder Svend Bjelland fortæller til det norske mediet VG, at sundhedspersonalet arbejdede ihærdigt på at frigøre den tilskadekomne. Men personen stod altså ikke til at redde.
Kørte selv snefræseren
Alt tyder på, at det var den afdøde selv, som kørte traktoren med snefræseren.
Det står endnu ikke klart, hvad der præcist er sket, men ud fra tekniske spor og forklaringer fra potentielle vidner arbejder politiet i Oslopå at klarlægge ulykkens omstændigheder.
Det var en nabo, som ikke havde overværet selve hændelsen, der anmeldte ulykken.