Drabsmand eftersøgt verden over

Ægtemanden er mistænkt for drab efter hun er fundet død i et bagagerum

Offentliggjort

En international eftersøgning er i disse timer i gang, mens Pankaj Lamba er på flugt fra politiet. 

Sådan skriver Sky News.

Fundet død i bil

Han er ægtemand til 24-årige Harshita Brella, hvis lig blev fundet i bagagerummet på en bil i Ilford, øst for London.

Harshita Brella var under beskyttelse af en retskendelse mod vold i hjemmet, da hun forsvandt.

Pankaj Lamba er nu eftersøgt internationalt for at have slået sin kone ihjel.

-Myrdet af ægtemand

Politiet i Northamptonshire mistænker, at Harshita blev myrdet af sin mand i begyndelsen af november, og at hendes lig blev transporteret fra Northamptonshire til Ilford. 

Over 60 efterforskere arbejder på sagen, og politiet opfordrer offentligheden til at komme frem med oplysninger, der kan hjælpe med at opklare sagen.

Spektakler fra adresse

Naboer fortæller, at de forud for hendes forsvinden havde hørt spektakler fra hendes adresse, hvor det lød som om en mand og en kvindes skændtes, mens møbler blev kastet rundt. 

Harshita Brella blev fundet død i bagagerummet på en bil.
Powered by Labrador CMS