Annonce
Dør efter spring med faldskærm
En amerikansk mand er død efter en ulykke i Norge
En mand i 40'erne er død efter han sprang ud med faldskærm fra et fjeld i Norge.
Sådan skriver det norske medie NRK.
Kender ikke årsagen
Annonce
Manden var angiveligt en erfaren basejumper fra USA. Basejumping er en ekstremsport, hvor man kaster sig ud med faldskærm fra skrænter, broer eller bygninger.
- Vi ved ikke, hvad der er årsagen til ulykken. Vi vil undersøge, hvad der er sket, og tale med vidner, siger indsatsleder Roar Fylling i Møre og Romsdal politikreds
Anmeldelsen kom fredag formiddag klokken 10.18 fra bjerget Saksa i Ørsta Kommune.
Annonce
Stod ikke til at redde
Manden var en del af en turgruppe på 10 personer.
En helikopter var på stedet for at bjærge manden klokken 12.30, men klokken 18.03 stod det klart, mandens liv ikke stod til at redde.