Annonce
Dør efter fald på ni meter
Nu har firmaet fået et strakspåbud
En mand døde torsdag 5. august i en arbejdsulykke Bundgårdsvej i Erritsø, Fredericia.
Nu har firmaet fået et strakspåbud og kan muligvis se frem til en politianmeldelse.
Det skriver Fredericia Dagblad, der har fået aktindsigt i dokumenter fra Arbejdstilsynet.
Annonce
- Virksomheden (Phønix Tag Århus A/S. red.) har i dag (5. august, red.) fået påbud om at rette op på forhold, som strider imod arbejdsmiljølovgivningen. I skal bringe forholdene i orden straks, skriver Arbejdstilsynet.
Ifølge rapporten faldt manden ni meter ned, da han arbejdede ved et ovenlyshul.
Nu skal Arbejdstilsynet undersøge, om der er basis for at politianmelde Phønix Tag Århus A/S, hvis direktør ikke har nogle kommentarer.