Dømt og udvist for drab på 51-årig
En 39-årig mand er dømt for at have dræbt og stjålet fra en 51-årig mand
En 39-årig mand skal 12 år i fængsel og er derefter udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
Sådan lød afgørelsen i Retten i Herning fredag.
Det skriver Politiet i en pressemeddelelse
Anholdt dagen efter
Fredag var en drabssag fra Gullestrup for Retten, hvor en 51-årig mand blev dræbt
Den 51-årige mand blev den 14. juli 2020 fundet knivdræbt i sit hjem.
Dagen efter blev dem 39-årige anholdt. Han har siden siddet varetægtsfængslet siden da.
Under retssagen har han erkendt, at han var til stede, da den 51-årige mand i juli sidste år blev dræbt, og at det var ham, der påførte offeret skaderne.
Men han har forklaret sig med, at han handlede i nødværge.
Tilfreds med dommen
Retten vurderede imidlertid beviserne anderledes og dømte den 39-årige mand skyldig i manddrab.
Han skal altså nu 12 år i fængsel og er udvist af Danmark.
- Alt i alt er jeg tilfreds med dommen, da retten har haft samme vurdering af nødværge spørgsmålet som anklagemyndigheden, ligesom der er sket udvisning med et indrejseforbud for bestandig. I forhold til nødværge spørgsmålet lagde retten blandt andet vægt på, at den dømte havde mulighed for at forlade dræbtes bopæl i stedet for at hente en kniv. For så vidt angår straffen var min påstand fængsel i 14 år, da det var min opfattelse, at der var nogle skærpende omstændigheder, navnlig på grund af tilfældene af tyveri fra afdøde efter drabet. Et flertal af rettens medlemmer fandt dog, at en straf på 12 års fængsel var passende, hvilket også er udgangspunktet i drabssager, siger anklager Jakob Kjær fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinde dømt
Den 39-årige mand blev også dømt for tyveri fra den dræbte.
En 49-årige kvinde blev delvis dømt for hæleri, da hun havde opbevaret nogle af tyvekosterne. Hun fik en dom på 60 dages fængsel, hvoraf de 30 stammede fra en anden dom.
Sagen har kørt som en nævningesag ved retten i Herning.
Den 39-årige mand udbad sig betænkningstid for om han vil anke dommen. Han er fortsat i fængsel.
Den 49-årige kvinde ankede til dommen på stedet med håb om en mildere dom.