Dømt for ulovlig tvang af unge piger

Manden er nu idømt to års fængsel for at have krænket 25 piger

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 31-årige mand blev i går dømt for ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og uberettiget filmoptagelse af unge piger. Sagen drejede sig om i alt 25 piger i alderen 10 til 16 år. 

Det skriver Københavns Vestegn i en pressemeddelelse. 

Manden havde udgivet sig for at være en yngre dreng, og ved ulovlig tvang fik han pigerne til at foretage seksuelle handlinger på sig selv, hvilket han i nogle af tilfældene optog og truede med at dele, hvis de ikke sendte ham flere intime billeder. Samtidig blev manden også dømt for besiddelse af børneporno.

Troede han var jævnaldrende

- Pigerne i denne sag troede, at de skrev med en jævnaldrende dreng. I virkeligheden sad der en voksen mand på en anden side af skærmen - og som bevidst forsøgte at lokke eller true dem til udlevere intime billeder, siger sagens anklager Sofie Venborg Eriksen.

Sagen kom til politiet kendskab, da ordensmagten blev kontaktet af forældrene til en 12-årig pige, der havde været i forbindelse med manden. 

Finder 25 ofre

På baggrund af efterforskning kunne politiet efterfølgende ransage mandens lejlighed. I forbindelse med efterforskningen fandt politiet intime videoer med en lang række unge piger. Sammenholdt med de øvrige spor kunne politiet identificere i alt 25 ofre.

Voksne skal være opmærksomme

Overvejer at anke dom

- Fra politisk side er der kommet stort fokus på denne kriminalitetsform – fra den 1. juli indføres der en egentlig grooming-paragraf, der skal være med til at dæmme op for dette problem. Bestemmelsen kommer til at betyde, at det fremadrettet bliver strafbart allerede at indlede den fase, hvor man forsøger at etablere et tillidsforhold til det barn, som senere skal udsættes for et overgreb.

Manden blev varetægtsfængslet efter dom, og han har taget betænkningstid i forhold til eventuelt at anke.

Den 31-årige mand blev idømt to års fængsel for at have tvunget pigerne til at foretage seksuelle handlinger.
Den 31-årige mand blev idømt to års fængsel for at have tvunget pigerne til at foretage seksuelle handlinger.
Powered by Labrador CMS