Dømt for bombetrusler på Aula
17 skoler landet rundt modtog trusler. Nu er de skyldige dømt
- Jeg er virkelig ked af det, der er sket, og at jeg har såret og gjort så mange mennesker bange, siger den 18-årige, som fik 60 dages fængsel, ved mandagens retsmøde.
To 18-årige drenge er mandag blev idømt ubetingede fængselsstraffe for at stå bag bombetrusler eller forsøg på bombetrusler imod tre skoler.
Den afgørelse træffer Københavns Byret mandag eftermiddag.
En 16-årig dreng er også involveret i sagen. Han er dømt for at angive en fjerde person som bagmand til truslerne. Den 16-årige kan ikke straffes for truslerne, da han var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet.
I beskederne udgav de sig for at være Islamist Stat, afkrævede 5000 dollars og sendte beskederne til 17 skoler landet over.
Truslerne blev sendt ud i november 2019, og de resulterede i, at skoler måtte evakuere skræmte børn, og flere skoler måtte lukkes. Det har TV2 tidligere skrevet om sagen.
De har ifølge anklagemyndigheden skaffet sig adgang til en persons instagram-konto, hvor de ændrede brugernavn, profilbillede og -oplysninger samt slettede billeder.
Opdateres...