Dødsbilist stak af og kæmpede imod

Nu er der nyt om tragedien

Offentliggjort

Tre personer er natten til torsdag døde efter en tragisk trafikulykke i Tranbjerg ved Aarhus - og nu er der nyt om føreren, der er sigtet i sagen. 

I alt var fem personer i bilen, hvor de tre døde. 

Sådan skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Overhalede to biler

Den 35-årige anholdte er sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. 

Ulykken skete angiveligt, da han ville overhale to biler på én gang, hvorefter han ramte den modkørende bil, hvor de fem befandt sig. 

Flygtede fra stedet

Manden flygtede fra stedet, hvilket vidner så, men han blev senere fundet af en hundepatrulje. 

Han er nu sigtet for at flygte fra stedet og derudover for at lægge hindring i vejen for politiets arbejde, da han gjorde modstand. 

I løbet af torsdag vil han blive fremstillet i grundlovsforhør. 

Døde på stedet

Hans bil blev i øvrigt beslaglagt med henblik på konfiskation som følge af bestemmelserne om vanvidskørsel. 

"Bilen var blevet ført af en 77-årig mand, som blev erklæret død på stedet. Også en 86-årig kvinde og en 78-årig kvinde, som begge sad på bagsædet, blev erklæret døde på stedet", lyder det fra Østjyllands Politi.

Tre mennesker blev dræbt i en helt meningsløs ulykke onsdag aften.
Powered by Labrador CMS