Død person fundet i vandet

Politiet formoder, at liget har ligget i vandet i nogle dage

Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Politi fik natten til torsdag en anmeldelse om en mulig død person i vandet ved Christiania.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Politi, Jonathan Wald, over for Newsbreak.dk.

- Vi får anmeldelsen klokken 00.16 natten til torsdag. Der skulle muligvis ligge en livløs person i vandet. Da vi kommer derud kan vi konstatere, at der ligger en person, der er afgået ved døden, siger Jonathan Wald.

I nogle dage

Københavns Politi arbejder lige nu ud fra det perspektiv, at liget har ligget i vandet i nogle dage.

- Det er en sag, som vi selvsagt tager meget alvorligt. Vi er fortsat på stedet og er i gang med undersøgelser. Og derfor går der nok også lidt tid inden vi kan melde mere ud, siger Jonathan Wald.

Anmeldelsen kom til Københavns Politi klokken 00.16 natten til torsdag. Da betjentene ankom kunne de konstatere, at der ganske rigtig lå en død person i vandet.
Anmeldelsen kom til Københavns Politi klokken 00.16 natten til torsdag. Da betjentene ankom kunne de konstatere, at der ganske rigtig lå en død person i vandet.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi
Powered by Labrador CMS