Annonce
Død mand fundet i vandkant
Mandens familie gjorde det skrækkelige fund
En 78-årig tysk turist blev fundet død ved strandkanten i Hvide Sande, efter han var gået ned for at morgenbade i Vesterhavet.
Det skriver TV MidtVest.
Fundet livløs
Annonce
Hans hustru og svigersøn fandt ham livløs, da han ikke vendte tilbage som planlagt.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der ikke tale om en kriminel handling bag dødsfaldet.
En lægehelikopter blev kaldt til stedet, hvor manden kort efter blev erklæret død.
Annonce
Ingen skader
Der var ingen tegn på skader på kroppen, og et ligsyn er planlagt til torsdag for at fastlægge dødsårsagen.
Politiet mener heller ikke, at hverken vind eller vejr kan have været årsag.