Annonce
Død i voldsom brand
Det er formentlig gårdens mandlige beboer, som er fundet død
Se video ovenfor og fotos i bunden af artiklen
En person er fundet død i forbindelse med en voldsom brand på en gård på Skallingevej syd for Ho ved Blåvand natten til mandag.
- En person er fundet død. Det er formentlig gårdens mandlige lejer, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi John Christiansen til Newsbreak.dk.
Annonce
Familien er underrettet, lyder det.
Fare for nedstyrtning
Gården har været fuldstændig overtændt og er nu brændt ned.
Annonce
- Der er nedstyrtningsfare på stedet, oplyser vagtchefen.
Der er ikke andre personer, som er kommet til skade i forbindelse med branden.
Politi og brandvæsen er fortsat til stede mandag morgen med henblik på at foretage undersøgelser.
Beredskabet rykkede ud til branden klokken 02.23.