Død i arbejdsulykke

Den 54-årige mand er død af de kvæstelser han pådrog sig i forbindelse med ulykken

Offentliggjort Sidst opdateret

En 54-årig mand er død efter han blev klemt i en arbejdsulykke fredag morgen. Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X. 

Tidligere på dagen kunne politiet intet sige om mandens tilstand, men blot, at han var kommet til skade efter at være blevet klemt med en gaffeltruck. 

Den 54-årige mand som tidligere på dagen kom til skade er nu afgået ved døden.

Hændelsen fandt sted på en virksomhed på Aa. Louis-Hansens Allé i Espergærde. 

-  Manden førte en truck, da ulykken skete. De pårørende er underrettet og Arbejdstilsynet er orienteret om ulykken. Intet yderligere, lyder det op opslaget

Powered by Labrador CMS