Død efter brutalt overfald

Tyder ikke på et tilfældigt offer

Offentliggjort Sidst opdateret

En 54-årig mand er som følge af et overfald afgået ved døden ved Dragør Fort søndag.

De pårørerende er blevet underrettet.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

"Voldsom hændelse"

Ifølge Trine Møller, der er politiinspektør, er der ikke noget, som tyder på, at der er tale om et tilfældigt offer. Det siger hun til B.T.

Politiet beskriver selv overfaldet som "en voldsom hændelse", men ønsker altså ikke at uddybe omstændighederne.

- Vi vil gerne være sikre på, hvad der er foregået, før vi melder det ud, siger hun.

Der er endnu ingen anholdte, skriver mediet.

Efterforskningen fortsætter

Politiet var søndag aften omkring klokken 20.45 fortsat på stedet.

Man efterforsker i øjeblikket bredt, og har ikke yderligere at oplyse om de nærmere omstændigheder for nu, fortæller politiet til Ritzau.

En mand er død efter et overfald.
En mand er død efter et overfald.

LÆS HER OM LIGSYN, DØDSATTESTER OG OBDUKTION

Ligsyn. Når en person er død, skal liget synes af en læge, der ud fra sikre dødstegn fastslår, at personen er død.
Det er den læge, der foretager ligsynet, der udsteder dødsattesten. Hvis lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig, så skal lægen kontakte politiet, der sammen med embedslægen senere gennemfører et retslægeligt ligsyn.

Retslægeligt ligsyn. Når lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig (ulykke, selvmord, drab), skal lægen tilkalde politiet. Det er så politiet og embedslægen, der sammen skriver dødsattesten. Ud fra sygdomsforløb og omstændigheder i øvrigt vurderer embedslægen og politiet, om liget skal obduceres .

Dødsattest Dødsattesten er et bevis på, at en læge har konstateret personen død.
Afdøde må ikke lægges i kiste, begraves, kremeres eller føres ud af landet, før dødsattesten er underskrevet af en læge. Når lægen vurderer, at der ikke er klarhed over dødsmåde eller dødsårsag, skal lægen tilkalde politiet. Så er det politiet og embedslægen, der gennemfører ligsynet og skriver dødsattesten.

Obduktion Der findes to former for obduktioner - lægevidenskabelig obduktion og retslægelig obduktion.

Lægevidenskabelig obduktion Lægevidenskabelig obduktion har til formål at fastslå den nøjagtige dødsårsag. Det for at få bedre kendskab til den eller de sygdomme, som den afdøde led af. Derudover til brug for forskning og uddannelse.
En lægevidenskabelig obduktion må ikke foretages uden, at den nu afdøde tidligere har givet skriftligt samtykke, eller pårørende efterfølgende har givet samtykke.

Retslægelig obduktion Retslægelige obduktioner besluttes af politiet ved mistænkelige dødsfald eller dødsfald, hvor dødsmåde og dødsårsag ikke umiddelbart kan fastslås.

En retslægelig obduktion er en ydre og indre undersøgelse af et dødt menneskes krop med det formål at fastslå årsagen til at personen er død.

Alle organer undersøges og der udtages blodprøver og materiale til kemiske undersøgelser. Retslægelig obduktionen gennemføres for at udelukke eller fastslå en forbrydelse. Når der foreligger en forbrydelse, er det vigtigt at dødsårsag og dødsmåde er nøje beskrevet. Det er afgørende, når retten eventuelt senere skal vurdere sagen.

Powered by Labrador CMS