DMI advarer: Op til 55 mm regn

Efterårsvejret vil for alvor melde sin ankomst mandag, hvor der ifølge DMI er udsigt til uvejr på Sjælland

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Der er udsigt til kraftig regn og skybrud mandag.

Det varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside.

Varslingen gælder for Sjælland og Hovedstadsområdet. 

Der er risiko for kraftig regn og skybrud i Østjylland og dele af Østfyn.

Varslingen gælder fra mandag klokken 09 til mandag klokken 21.

Op til 55 mm

Der kan lokalt falde mellem 30 og 55 millimeter regn. 

Der er desuden risiko for lokalt skybrud med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Uvejret vil blive forårsaget af et kraftigt lavtryk. 

Det kommer sydfra og vil bevæge sig videre op mod Sverige, skriver DMI.

Instituttet tilføjer, at regnen kan blive ledsaget af kraftig torden.

Det er især Sjælland, der bliver ramt af det voldsomme vejr, som det fremgår af DMIs vejrkort.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Powered by Labrador CMS