Det vælter ind med anmeldelser

Tyvene vil åbenbart have fat i en bestemt ting

Offentliggjort Sidst opdateret

AF TV2 Kosmopol

Flere politikredse i hovedstadsområdet modtager i øjeblikket anmeldelser fra borgere, der får stjålet sidespejle på deres biler.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Problemet gælder blandt andet hos Midt- og Vestsjællands Politi. Alene i weekenden har 16 borgere fra Jyllinge henvendt sig til politikreden for at anmelde, at de har fået stjålet deres sidespejle på bilen.

Tyvene er vilde med sidespejle for øjeblikket.

58 anmeldelser

- Over en periode på nogle uger har vi fået 58 henvendelser fra borgere, der har fået stjålet sidespejle, fortæller Henriette Vogt, der er vicepolitisinspektør hos Midt -og Vestsjællands Politi, til TV 2 Kosmopol.

Den sidste uge har Midt- og Vestsjællands Politi fået anmeldelser fra Jyllinge, Stevns og Solrød Strand, og det er ikke noget, de er vant til.

Helt nyt

- Det er nyt for os, at der bliver stjålet så mange sidespejle. Der har før været tyverier af for eksempel airbags, men nu er det altså sidespejle, tyvene går efter, uddyber Henriette Vogt.

Også i Nordsjælland er der blevet stjålet sidespejle den sidste uge, meddeler Nordsjællands Politi, der har fået anmeldelser fra Charlottenlund, Gentofte og Værløse.

Powered by Labrador CMS