Det må du ikke vide om spion-sagen
Tidligere vicepolitimester i PET frygter, at embedsmænd kan blive skræmt til tavshed med brug af tung paragraf
I sagen om lækager fra de to efterretningstjenester har omtalen zoomet ind på de sigtelser, som er rettet mod den netop løsladte Lars Findsen.
De er rejst efter en sjælden brugt paragraf, som drejer sig om at røbe statshemmeligheder. Strafferammen er fængsel i op til 12 år.
Men i sagskomplekset, hvor PET 8. december om morgenen og formiddagen slog til med anholdelser af Lars Findsen i Københavns Lufthavn og af tre andre, er der flere andre sigtelser i spil.
Holdes skjult
I PET's oprindelige meddelelse om aktionen står, at sagen blandt andet drejer sig om straffelovens paragraf 109.
Men de øvrige lovbestemmelser, som PET påstår overtrådt, holdes fortsat skjult for offentligheden.
Selv om Findsen blev løsladt fredag, er han fortsat sigtet i sagen. Østjyllands Politi, som har fået overdraget efterforskningen, nægter dagen efter Østre Landsrets løsladelse af den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) at svare på spørgsmålet.
Kan være flere sigtelser
"Da der er tale om en særlig sag med sensitive oplysninger, hvor samtlige retsmøder er holdt bag dobbeltlukkede døre, kan Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke kommentere eller give flere oplysninger om sagen. Heller ikke i forhold til sigtelser", står der i en mail til Ritzau.
Det er således uvist, om der er også er rejst sigtelse om for eksempel embedsmisbrug eller brud på tavshedspligten.
Formentlig lækage
Lars Findsen og de tre andre er af PET beskrevet som tidligere eller nuværende medarbejdere i de to efterretningstjenester.
Flere medier har skrevet, at mistanken formentlig handler om, at der sket lækager til pressen.
I forbindelse med efterforskningen er flere journalister blevet indkaldt til afhøring. Desuden blev chefer i flere mediehuse efter aktionen i december advaret af PET og FE om, at pressefolk risikerer at blive strafforfulgt, hvis de viderebringer klassificerede oplysninger.
Problematiske sager
Tre historier skal af efterretningscheferne være blevet udpeget som problematiske:
- At Danmark samarbejder med USA om tapning af informationer fra kabler.
- At PET lod en civil agent i stikken i Spanien.
- Og at efterretningstjenesterne var bekymrede for regeringens beslutning om ikke at hente børn hjem fra syriske fangelejre.
Juridisk knytnæve
Håndteringen af affæren har fredag fået ny kritik. Denne gang er det Jørn Bro, der har været vicepolitimester i PET, politimester og leder af Politiskolen, som slår alarm.
Brugen af paragraf 109 "fremstår i denne sag som en juridisk knytnæve", skriver han i et indlæg i Weekendavisen.
Ikke siden besættelsen
Han frygter, at embedsmænd, ældre ministre og mediechefer vil blive skræmt til tavshed. Det skyldes bestemmelsens høje strafferamme, bestemmelsens ubestemte indhold, at den hører til i straffelovens kapitel om landsforræderi og myndighedernes fremfærd.
Noget lignende som fremstødet mod mediehusene "er ikke oplevet siden besættelsen", noterer han.
I øvrigt vurderer Jørn Bro, at det er et stort spørgsmål, om paragraf 109 kan danne grundlag for domfældelse.