Det må du ikke vide om spion-sagen

Tidligere vicepolitimester i PET frygter, at embedsmænd kan blive skræmt til tavshed med brug af tung paragraf

Dommere sætter spionchef Lars Findsen på fri fod
Dommere sætter spionchef Lars Findsen på fri fod
Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

I sagen om lækager fra de to efterretningstjenester har omtalen zoomet ind på de sigtelser, som er rettet mod den netop løsladte Lars Findsen.

De er rejst efter en sjælden brugt paragraf, som drejer sig om at røbe statshemmeligheder. Strafferammen er fængsel i op til 12 år.

Men i sagskomplekset, hvor PET 8. december om morgenen og formiddagen slog til med anholdelser af Lars Findsen i Københavns Lufthavn og af tre andre, er der flere andre sigtelser i spil.

Holdes skjult

I PET's oprindelige meddelelse om aktionen står, at sagen blandt andet drejer sig om straffelovens paragraf 109.

Men de øvrige lovbestemmelser, som PET påstår overtrådt, holdes fortsat skjult for offentligheden.

Selv om Findsen blev løsladt fredag, er han fortsat sigtet i sagen. Østjyllands Politi, som har fået overdraget efterforskningen, nægter dagen efter Østre Landsrets løsladelse af den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) at svare på spørgsmålet.

Kan være flere sigtelser

"Da der er tale om en særlig sag med sensitive oplysninger, hvor samtlige retsmøder er holdt bag dobbeltlukkede døre, kan Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke kommentere eller give flere oplysninger om sagen. Heller ikke i forhold til sigtelser", står der i en mail til Ritzau.

Det er således uvist, om der er også er rejst sigtelse om for eksempel embedsmisbrug eller brud på tavshedspligten.

Formentlig lækage

Lars Findsen og de tre andre er af PET beskrevet som tidligere eller nuværende medarbejdere i de to efterretningstjenester.

Flere medier har skrevet, at mistanken formentlig handler om, at der sket lækager til pressen.

I forbindelse med efterforskningen er flere journalister blevet indkaldt til afhøring. Desuden blev chefer i flere mediehuse efter aktionen i december advaret af PET og FE om, at pressefolk risikerer at blive strafforfulgt, hvis de viderebringer klassificerede oplysninger.

Problematiske sager

Tre historier skal af efterretningscheferne være blevet udpeget som problematiske:

- At Danmark samarbejder med USA om tapning af informationer fra kabler.

- At PET lod en civil agent i stikken i Spanien.

- Og at efterretningstjenesterne var bekymrede for regeringens beslutning om ikke at hente børn hjem fra syriske fangelejre.

Juridisk knytnæve

Håndteringen af affæren har fredag fået ny kritik. Denne gang er det Jørn Bro, der har været vicepolitimester i PET, politimester og leder af Politiskolen, som slår alarm.

Brugen af paragraf 109 "fremstår i denne sag som en juridisk knytnæve", skriver han i et indlæg i Weekendavisen.

Ikke siden besættelsen

Han frygter, at embedsmænd, ældre ministre og mediechefer vil blive skræmt til tavshed. Det skyldes bestemmelsens høje strafferamme, bestemmelsens ubestemte indhold, at den hører til i straffelovens kapitel om landsforræderi og myndighedernes fremfærd.

Noget lignende som fremstødet mod mediehusene "er ikke oplevet siden besættelsen", noterer han.

I øvrigt vurderer Jørn Bro, at det er et stort spørgsmål, om paragraf 109 kan danne grundlag for domfældelse.

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste Jørn Bro frygter, at myndighedernes brug af straffelovens paragraf 109 om statshemmeligheder kan skræmme embedsmænd og andre til tavshed. Det er en juridisk knytnæve, skriver han i et indlæg i Weekendavisen. (Arkivfoto).
Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste Jørn Bro frygter, at myndighedernes brug af straffelovens paragraf 109 om statshemmeligheder kan skræmme embedsmænd og andre til tavshed. Det er en juridisk knytnæve, skriver han i et indlæg i Weekendavisen. (Arkivfoto).

Sagen mod Lars Findsen

Få et overblik over forløbet i sagen mod Lars Findsen:

* 21. august 2020: Lars Findsen, der siden 2015 har været chef for FE, fritages for tjeneste. Det sker, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) får materiale fra en eller flere whistleblower, og TET indleder en undersøgelse.

* 24. august 2020: Forsvarsministeriet offentliggør hjemsendelserne og TET oplyser i en rapport, at FE kan have begået en stribe lovbrud, herunder at have hemmeligholdt "uberettigede" aktiviteter.

* 21. december 2020: En undersøgelseskommission nedsættes af justitsminister Nick Hækkerup (S) for at undersøge sagen.

* 8. december 2021: Fire daværende og tidligere ansatte i PET og FE anholdes. De sigtes for at lække højt klassificerede oplysninger efter straffelovens paragraf 109 stk. 1, der kan give op til 12 års fængsel. En af dem er den hjemsendte spionchef, Lars Findsen.

* 9. december: Findsen fremstilles i grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre, så sigtelsen hemmeligholdes. Der nedlægges samtidig navneforbud. Findsen varetægtsfængsles. Fængslingen forlænges senere til 10. januar. En anden person fængsles også, men løslader efter nogle dage.

* 13. december: Undersøgelseskommissionen færdiggør undersøgelsen af TET's kritik af FE. Den finder ikke grundlag for at rejse kritik af hverken FE eller de enkelte medarbejdere.

* 10. januar: Københavns Byret forlænger Lars Findsens fængsling indtil 4. februar. Ved retsmødets begyndelse ophæver dommeren det navneforbud, som Findsen har været beskyttet af, og hans navn kan offentliggøres.

Resten af retsmødet foregår for lukkede døre, men Findsen siger til fremmødte journalister, at han nægter sig skyldig.

* 4. februar: En dommer i Københavns Byret forlænger igen fængslingen af Lars Findsen. Ved tidligere retsmøder var begrundelsen, at der var frygt for, at han vil forhindre efterforskningen på fri fod. Nu udvides den til også at være af risiko for, at han vil gentage den forbrydelse, han er sigtet for.

10. februar: Spionchefen kærer spørgsmålet om varetægtsfængsling til Østre Landsret, der på ny skal tage stilling til, om han skal sidde fængslet.

17. februar: Østre Landsret oplyser i en pressemeddelelse, at Lars Findsen skal løslades. Betingelserne for varetægtsfængsling er ikke opfyldt, vurderer retten. Landsretten mener dog, at der er begrundet mistanke om, at han er skyldig.

Kilde: Ritzau, DR, Ekstra Bladet, Berlingske, Facebook.
krim
Powered by Labrador CMS